Lyden af København
Hvad er lyden af København? Og hvordan har vores opfattelse af lyd, støj og stemmer udviklet sig igennem historien? Det kan du nu blive klogere på i en podcastserie udviklet i et samarbejde mellem Third Ear og Københavns Museum i forbindelse med forsknings- og udstillingsprojektet Lyden af Hovedstaden. I podcasten går projektets forskere og en række gæsteeksperter på opdagelse i hovedstadens lydlandskaber i fortid og nutid og dykker blandt andet ned i byens ikoniske lyde, støjklager, forsvundne stemmer og lydens rolle i iscenesættelse af magt og pragt. Undervejs får du også indblik i, hvad lydhistorie er, og hvad vi kan bruge den til.
Episodes

2 hours ago
2 hours ago
Støj og støjklager har været en del af byens historie til alle tider, men støjfølsomheden har ikke altid været lige stor. I dette afsnit taler vi om, hvordan der i selve definitionen af støj indgår et magtforhold, og vi dykker derefter ned i nogle konkrete støjklager på nutidens Islands Brygge og i 1800-tallets København.
Medvirkende: Tim Hinman, Third Ear; Vitus Vestergaard, lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab, Syddansk Universitet og seniorforsker Jakob Ingemann Parby, Københavns Museum.

Friday Mar 07, 2025
Friday Mar 07, 2025
Hvad er lydhistorie? Og hvordan undersøger man lyden af København, ikke bare som den er nu, men også som den har været i fortiden? I dette afsnit dykker vi ned i de ikoniske lyde, som definerer byen. Miriam taler med Henrik Engelbrecht og Jakob Ingemann Parby og undervejs kommer vi også på tur gennem København i en af kongehusets hestevogne.
Medvirkende: Tim Hinman og Miriam Nielsen, Third Ear; forfatter, forh. musikchef i Tivoli, Henrik Engelbrecht; hofstaldmester Niels Randløv og seniorforsker Jakob Ingemann Parby, Københavns Museum